Sognearrangementer
Kyndelmisse med foredrag, suppe og lysmesse
Søndag den 02. februar kl. 16.30-20.00.
Vi mødes til kyndelmisse og markerer, at halvdelen af vinteren er gået, og at det igen går mod lysere tider.
Benny Grey Schuster holder foredrag om kirkearkitektur med særligt fokus på Holger Jensen og Dyrup Kirke. Derefter spiser vi en portion suppe med brød sammen og slutter aftenen med en lysmesse i vores smukke kirkerum.
Ved gudstjenesten medvirker Carl Boye på tuba og Dyrup Koret.
Hvorfor har Holger Jensen ikke bare tegnet en normal kirke til Dyrup?
-foredrag ved Benny Grey Schuster
Moderne kirker bliver ofte beskyldt for ikke at være ”rigtige kirker”. Nogle mener, at Dyrup Kirke mere ligner en brandstation eller en idrætshal end en kirke.
Benny Grey Schuster er fhv. lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster og har i en menneskealder arbejdet med moderne kirkearkitektur. Han står bag hjemmesiderne www.kirkearkitektur.dk og www.modernekirkekunst.dk. Han beskriver sig selv som ”Holger Jensens sidste/eneste forsvarer”.
Siden 2. verdenskrig er der bygget små 200 kirker i Danmark og stort set ingen ser ud som de gamle middelalderkirker.
I sit foredrag vil Benny Grey Schuster forsøge at sætte Holger Jensen ind i en større historisk sammenhæng. Hvorfor ser nye kirker i dag anderledes ud, og hvad sker der, når vi moderniserer gamle kirker? Hvad er det, kirkernes rum og inventarets placering gør ved os? Kan rum og materialer ikke bare vække følelser i os, men også ligefrem skabe holdninger og meninger? Foredraget vil især gerne rejse spørgsmålet, hvorvidt der gives en særlig luthersk måde at bygge og indrette kirker på.
Program
16.30-18: Foredrag om kirkearkitektur ved Benny Grey Schuster
18.00-19.00: Fællesspisning. Suppe med brød (30 kr. pr. pers.)
19.00-20.00: Kyndelmisse gudstjeneste ved Lise Juhl Nielsen.