Kirkens historie
Kirkens historie
Søndag den 5. oktober 1986 blev Dyrup Kirke indviet.
Allerede fra 1963 havde der dog været planer fremme om at bygge en kirke i området- disse planer var udarbejdet af det daværende Sanderum Sogneråd i Sanderum Kommune.
Der blev projekteret en grund til kirkebyggeriet, men først i 1972 kom der gang i planerne, og Odense byråd gav i 1973 tilladelse til kirkebyggeriet.
I 1976 blev den nuværende grund indkøbt af gartner Alfred Pedersen, Belling. Sanderum menighedsråd fik af Kirkeministeriet tilladelse til projektering i 1977, og med hjælp fra Kirkefondet blev der udskrevet en konkurrence om arkitektforslag til kirken.
Det blev arkitektfirmaet Holger Jensen, som fik opgaven i 1982. 12. november 1984 tog man det første spadestik og 22. maj 1985 kunne grundstenene nedlægges.
Ved denne lejlighed blev et blyrør med de vigtigste dokumenter om kirkebyggeriet indmuret i Dyrup Kirkes mure – og ved ibrugtagningen den 5. oktober. 1986 blev 3 sten fra moderkirken i Sanderum, som oprindeligt var hovedsognet for Dyrup Kirkedistrikt, indmuret i kirkens tårnmur.
I 1989 blev kirkedistriktet Dyrup udskilt fra Sanderum som selvstændigt sogn.
Centerkirke
Dyrup kirke er en centerkirke, det betyder at alt er under samme tag.
Centerrummet er kirkens omdrejningspunkt, hvorfra al aktivitet udgår, samtidig er det samlingsrummet, hvorfra al aktiviteter slutter.
Man kommer ind i kirken gennem den dobbelte dør i centerrummer. Om det er lille sal, store sal, dåbsværelset, køkkenet, garderobe eller et af kontorerne man skal til, så kommer man gennem centerrummet.
Kirken er selvfølgelig hjertet i en centerkirke, som i alle andre kirkebygninger. Kirken danner rammen om søndagens højmesse og alle kirkelige handlinger i ugens løb.
Kirkegængerne mødes i centerrummet, inden de går ind i kirken og om søndagen er centerrummet det naturlige omdrejningspunkt for kirkekaffen. Centerrummet og store sal bruges som også til skiftende kunstudstillinger, så her er altid noget nyt at se på.
I dagtimerne står kirkens dør altid åben, så de der kommer til kirken, enten de har et specifikt ærinde eller blot søger en stille stund til bøn eller eftertanke.
Centerrummet samler, så man fornemmer det fællesskab, der er mellem gudstjenesterne, aktiviteter og menigheden.